DCH Skive
DcH-Skive er en selvstændig forening tilknyttet Danmarks civile Hundeførerforening (DcH), der er Danmarks største hunde klub, med afdelinger over hele landet.
DcH Skives motto er : DcH for alle
Det vil i praksis sige, at alle hunde – uanset race, størrelse og alder – er velkomne i DcH Skive , hvor de, sammen med deres førere, tilbydes træning af erfarne hundetrænere.
Klubben har i de seneste år haft ca. 100 – 150 medlemmer på årsbasis.
Det vil sige, at mange hunde får deres grunduddannelse i DcH Skive En del af dem vælger at fortsætte træningen på et af vore mange hold, mens andre bygger videre på træningen derhjemme.
DcH Skive har 10 – 15 aktive trænere, som alle har gennemgået DcH’s træneruddannelse.
Udover hundetræningen har vi i løbet af året aktiviteter , som styrker vores sociale samvær i klubben. F.eks sommerfest, juleafslutning og udflugter. Aktiviteterne kan være med eller uden hund.