Trickholdet
Trickholdet er for dem der gerne vil lære hunden forskellige tricks og øvelser, som ikke er en del af de normale konkurrenceprogrammer. Vi kommer til at arbejde med mange forskellige tricks, nogle bare for sjov, andre kan dog bruges i videre træning i f.eks. lydighed, rally og agility. Tricks er gode til at lære hund og fører, hvordan de bedst arbejder sammen, da man her kan øve det at lære, og at begå fejl uden det går ud over evt. konkurrence øvelser. Tricks er gode til at øge kontakten/båndet mellem hund og fører, da det går ud på at have det sjovt med hunden, samtidig med man kommer til at arbejde meget koncentreret med sin hund.
Trænere: Mette H. Larsen, Katrine H. Larsen
Hjælpetræner: Tove Grysbæk