Vi tilbyder i DcH Skive

Hvalpehold  

For hvalpe i alderen fra 8 uger og op Der starter nyt hvalpehold ca. hver 3 mdr. På hvalpeholdet bliver du som hundefører introduceret for de mest grundlæggende øvelser og træningsprincipper, der skal være med til at danne rammen for et godt samarbejde imellem dig og din hund. Inden trænings start vil du blive inviteret til en intro-aften uden hund, hvor du møder din træner/trænere og får information om træningsforløb, afbud m.m. Desuden får du information om klubben – formidling af info til hundeførere fra klubben m.m. Og du har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål. Et hvalpeforløb hos DcH Skive, vil have fokus på socialisering, miljøtræning og belønning af positiv adfærd. Det vil afspejle sig i at du og din hund får indsigt i nogle af følgende øvelser, som f.eks. indkald, at hunden med glæde kommer når du kalder. At du og din hund kan følges pænt af, når hunden er i snor. At sidde og ligge på din kommando er noget som hunden vil få lært og at hunden sammen med dig kan omgås fremmede mennesker og hunde. Du og din hund vil under hele forløbet være under kyndig vejledning af vores trænere, som vil være med til at give dig og din nye hvalp den bedste start på livet sammen.

Forsætte/Unghundehold

Holdet er den naturlige forsætter efter hvalpeholdet. På holdet arbejdes der videre med basislydigheden, samt de redskaber som du og din hund har fået på hvalpeholdet. Træningen på forsætte/unghundeholdet vil også indeholde flere delmomenter fra DcH´s eget lydighedsprogram. Ligeledes vil du/i også blive informeret om og prøve de andre træningshold, vi som klub kan tilbyde fremadrettet.

C-lydighedshold

Holdet er for dig som der gerne vil have et bedre samarbejde med din hund, samtidig med at du får flere værktøjer til at forsætte lydighedstræningen. På holdet udfordres hundens næse og drift. Der arbejdes videre med øvelser som lineføring, fri ved fod, stå, sid, dæk, apport, spring. Lydigheds holdene bliver også introduceret for feltsøg, rundering og meget andet. Alle DcH Skive Lydighedshold tager udgangspunkt i DcH programmet. Dog vil den enkelte træner have mulighed for at planlægge træningen efter holdets ønsker Disse hold vil blive fordelt på flere niveauer, så det passer med hund og førers erfaringer. Forventninger: Der trænes derhjemme imellem træningsgangene

B-lydighedshold

Holdet er sammensat af hundefører som enten er rykket op i B-klassen efter konkurrence resultater eller som har en hund som er født B-hund, grundet resultater med tidligere hund. Der trænes lydighed med udgangspunkt i C og B programmet. Holdet vil foruden de frie øvelser som rundering, feltsøg, fremadsendelse også have fokus på spor. Forudsætninger: Oprykning til B-klassen ved konkurrence resultater eller at hunden er født B-hund Forventninger: Der trænes derhjemme imellem træningsgangene

Konkurrence hold - C/B og B/A

For dig der vil træne målrettet med DcH lydighed og vil træne hunden til at deltage i konkurrence. På holdene vil der være større krav til hund og fører, og der kan forventes at der trænes andre steder end på klubbens arealer. Forudsætninger: Grundlæggende kendskab til øvelserne gennem DcH's lydigheds hold. Forventninger: At man har lyst til og er indstillet på at deltage i konkurrencer på sigt og at man træner derhjemme

Rally lydighed

 Rally er et sjovt alternativ til den almindelig lydighedstræning. Det er for dig der gerne vil arbejde med kontakt, samarbejde, og præcision i små lydighedsøvelser. I Rally vil man blive præsenteret for en række skilte, der beskriver øvelsen der skal udføres, disse er så sammensat til et forløb på en bane, som hund og hundefører skal samarbejde om at gennemføre. I rally er det også muligt at deltage i konkurrencer.

Agility hold i begynder, øvet og konkurrence klasser

Agility er en fantastisk hundesport, der kombinerer leg, motion og tæt samarbejde mellem hund og ejer. Hos DcH Skive er vi passionerede hundetrænere, der elsker at introducere vores medlemmer til denne spændende disciplin. Vores mål er at skabe et berigende miljø, hvor hunde og deres ejere kan trives og udvikle sig sammen. Agility er en sport, der udfordrer både hundens fysiske formåen og dens intelligens. Banen består af forskellige forhindringer såsom spring, tunneller, slalomstænger, vipper og balancetrin, der skal gennemføres i en bestemt rækkefølge. Det kræver nøjagtighed, hurtighed og præcision fra hunden samt en god kommunikation mellem hund og ejer. Det er en sjov og spændende måde for hunden at brænde energi af, samtidig med at dens mentale evner stimuleres. Vores agility træning er tilpasset hunde på alle niveauer, fra nybegyndere til mere erfarne ekvipager. Vi lægger stor vægt på positiv forstærkning og belønningsbaseret træning, hvor roser, klap og godbidder bruges til at opmuntre ønsket adfærd. Det skaber en sjov og motiverende atmosfære, hvor både hunde og ejere lærer bedst. Vores erfarne trænere vil guide dig gennem alle aspekter af agility træning. Vi starter med grundlæggende øvelser og forhindringer, og efterhånden som hundene opbygger tillid og færdigheder, udfordrer vi dem med mere avancerede baner og teknikker. Agility træning er ikke kun sjovt, det har også en række fordele for både hunde og ejere. Alle hunde, uanset race, størrelse eller alder, er velkomne til at deltage i vores agility træning. For at deltage skal hunden være sund og rask. Agility er en sport, der kan tilpasses individuelle behov, så alle kan deltage og have det sjovt 

Familiehundehold

Holdet er for dig der gerne vil være aktiv med din hund, på en sjov, interessant, og lærerig måde. På dette hold trænes der forskellige typer af hundesport, det vil sige at der ikke så meget vægt på DcH lydighed, men mere på kontakt, hygge, og samarbejde mellem hund og fører. Der vil være mulighed for at lave forskellige aktiviteter, øvelser og tricks, og du kan selv være med til at have indflydelse på træningen. Familieholdet træner både almindelig lydighed – lineføring, stå, sidt, dæk, spring, rundering og feltsøg – og de træner også Rally, tricks, spor og Nose Work.

Nose Work

Nose Work er for alle hunde og alle hundeførere, uanset om du ønsker at deltage i konkurrencer eller ej. Når først hunden har lært at finde f.eks. en af de dufte, der benyttes til nose work, er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvor du kan lade din hund søge/arbejde. Hvorfor ikke lade hunden søge i garagen, i stuen, i udhuset, i haven, skoven, eller hvor I end kommer hen? Det er en fantastisk udfordring og stimulering i hverdagen og kan f.eks. også lægges ind som en aktivitet på en almindelig gåtur.

Nose work som hundesport er inspireret af de udfordringer, som specialsøgshunde møder i deres daglige arbejde. Målsætningen med sporten er at give hunde og deres ejere mulighed for, på en rolig og lettilgængelig måde, at få et aktivt samarbejde igennem nose work.

Sporten går ud på, at hunden skal søge efter specifikke dufte i forskellige miljøer, og hver ekvipage konkurrerer imod sig selv. Ved at duften placeres i forskellige højder og miljøer med varierende sværhedsgrad, får hunden mental og fysisk stimulation. Sporten kræver hverken avanceret eller dyr udrustning, men bygger på hundens medfødte instinkt, nemlig at anvende sin lugtesans. Nose work er en sport, som alle hunde og hundeejere kan lære. Nose work er baseret på værdier såsom alsidighed, sikkerhed og hundens mentale og fysiske sundhed.

3 dufte - 4 forskellige miljøer

? BEHOLDERSØG - kan være i mange forskellige typer beholdere, f.eks. papkasser, plasticbeholdere, kufferter, tasker osv.

? INDENDØRSSØG - kan f.eks. være i badeværelser, kontorer, opholdsrum, lagerrum, garager osv.

? UDENDØRSSØG - er på et afgrænset udendørsområde

? KØRETØJSSØG - duften er fikseret på et køretøj som f.eks. en bil, trailer, traktor, lastbil osv. Hunden må ikke kravle under køretøjet eller sætte poterne på den

Hoopers

Hoopers er en form for agility uden spring og feltforhindringer. Det er derfor ikke så belastende for hunden som agility. Navnet Hoopers kommer fra de porte (på engelsk hoops), der sammen med tunneller, tønder, måtter og hegn bygges til en bane. Hunden skal gennemføre banen på fjerndirigering af sin handler, der står i midten af banen. Banen har ingen bratte stop, spring, høje forhindringer eller skarpe sving. Den har derfor et naturligt flow for hunden, der altid kan se den næste forhindring.

Skovholdet

Skovholdet er mere end blot en træningsgruppe; det er et fællesskab af hundeejere, der deler en passion for deres hunde og natur. Vi støtter og hjælper hinanden i vores træningsmål og deler viden og erfaringer, hvilket bidrager til en dybere forståelse af vores firbenede ledsagere. Fællesskabet i skovholdet er en afgørende faktor, der gør træningen sjovere og mere givende for alle involverede.

Nyheder

Sponsorer